Fire aftener om jazzens historie med hovedvægt på amerikanske jazzmusikere og orkestre i perioden fra 1920’erne til 1990. Musikere som Louis Armstrong, Benny Goodman, Lionel Hampton, Jack Teagarden, Eddie Condon, Glenn Miller, Charlie Parker, Miles Davis, Quincy Jones, Milt Jackson, Dizzy Gillespie og mange, mange flere.
De fire aftener bliver både for syn og hørelse, idet der fortrinsvis vil blive anvendt materiale fra film og TV.
Thomas Heilmann, lektor og forfatter til en bog om Billie Holiday. Tidligere har der været afholdt aftener om bl.a. Duke Ellington, Count Basie, Jazzens Små Grupper, Jazzens Sangere, Jazzens Saxofonister, Nordisk jazz, Jazzens Evergreens, Jazzens Pianister, Jazzens Sangerinder og Jazz i Danmark.